top of page

AKTUELT

Lagt op 4. juli 2025

CORNER MEGA VEST 2025
15. august - 27. september

Der har de sidste 3 år været et samarbejde mellem Corner og kunstforeningen Det Ny Kastet i Thisted og Morsø Kunstforening af 1961 i Nykøbing Mors om en årlig udstilling under navnet Corner Vest med udgangspunkt i forårsudstillingen på Gammelgaard.

Udstillingerne har været afholdt i henholdsvis Thisted og Nykøbing Mors, fra slut oktober til årsskiftet i de 2 kunstforeningers lokaler.

Udstillingssamarbejdet fortsætter i 2025, dog med et par væsentlige ændringer. I år er Corner Vest udelukkende på Det Ny Kastet i Thisted og perioden har holdt flyttedag med start 15. august frem til 27. september 2025. Det er planen, at samarbejdet også med Morsø Kunstforening af 1961 genoptages i 2026.

Det Ny Kastet udstiller i de smukke og klassiske rammer i M. G. Bindesbølls gamle rådhus midt i byen. Bygningen rummer både større og mindre udstillingsrum på tre etager. Der er højloftede rum med store gamle lysekroner og forskellige farver på en del af væggene.

 

Da udstillingen i år alene er i Thisted, kurateres udstillingen på en ny og spændende måde ud fra et tema, Corner MEGA Vest, hvor ideen er, at de enkelte kunstnere deltager med maksimum 1-2 værker, men således, at der er skruet op for størrelsen. Rådhuset er jo, som beskrevet ikke et stille sted, men et udstillingssted der gerne vil ”tale med”. Så i år tænkte vi at det kunne være fint at byde det op til dans på en anden måde.

 

Corners årlige gruppeudstillinger, med mange deltagere og mange værker, sætter naturligt en begrænsning på værkstørrelserne. En ide om en Corner MEGA, med færre værker af den enkelte, så der kan arbejdes i større formater, har ligget i idekataloget en del år og nu skal det være og det bliver så en Corner MEGA Vest.

 

Det Ny Kastets udstillingspolitik fokuserer på aktuel, dansk og international rum- og billedkunst  af høj kunstnerisk kvalitet med et bredt udvalg af stilarter, koloristisk, sort-hvid, figurativt og nonfigurativt, udfordrende, men også venligt og forståeligt. Derfor er et samarbejde med Corner indlysende, et samarbejde, der nu består på fjerde år.

Udstillingen

Kunstforeningen Det Ny Kastet

Det gamle Rådhus

Store Torv

7700 Thisted

fernisering fredag den 15. august 2025 kl. 16.00-18.00

udstillingen slutter lørdag den 27. september kl. 13.30

www.detnykastet.dk

Åbent torsdag – fredag kl. 14.00-17.00 og lørdag kl. 11.00 – 13.30 indtil den 27. september 2025

Lagt op 21. maj 2025

CORNERUDSTILLINGEN 2025

31. maj - 29. juni
 

Corner udstillingen havde fernisering, lørdag 31. maj, på Gammelgaard i Herlev
Med åbning ved Herlevs borgmester, Marco Damgaard, og Gammelgaards leder, Pernille Fonnesbech.
Åbningstale ved lyriker, digter og essayisten Søren Ulrik Thomsen
Efterfølgende – i haven, havde Jesper Aabille sin performance “Cocktail in Arms”

Corner-medlemmer, som udstiller i år:
Daniel Enkaoua, Anne Marie Mejlholm,
Claus Handgaard, Bente Hansen, Martin Askholm, Pontus Kjerrman, Lene Rasmussen, Finn Heiberg, Jens-Peter Kellermann, Lars Heiberg, Jacob Jørgensen, Mogens Nørgård, Linda Bjørnskov, Ole Prip Hansen, Uffe Christoffersen, Per Baagøe, Lars Ravn, Freja Niemann Lundrup, Anita Viola Nielsen, Jens Bohr, Leif Madsen, Merete Hansen, Elisabeth Bergsøe, Alba Enström, MatWay, Tove Hummel, Mia-Nelle Drøschler, Tong Wang & Claus Ørntoft.

Gæsterne på udstillingen er:
Udstillere indenfor
Jacob Gils, Peder Rasmussen, Morten Løbner Espersen, Ivan Andersen og Ina Rosing
Udstillere i haven
Anne Mie Bak, Jesper Aabille, Ida Retz Wessberg, Viktor-Emil Dupont Billund, Dan Stockholm & Lene Desmentik

Gammelgaard, Gl. Klausdalsbrovej 436, 2730 Herlev, tlf. 4452 5812
åbent tirsdag – søndag kl 12-17, mandag lukket.

Her står jeg og undrer mig over min utroligt stringente ophængning

Måske er jeg blevet en anden...

Mig og ophængningen

 © 2020 by Claus Handgaard

  • Grey Facebook Icon
  • Grey Instagram Icon
bottom of page