Når jeg går med hunden på Arabiensvej opdager jeg ting og dem tager jeg med hjem.

Det er disse opdagelser jeg gerne vil dele, måske for selv at forstå dem.

Her går jeg og peger på ting, kom og se hvad jeg fandt.

 

NOTEDIGT 25

 

Grøn figur på rødt.

Tegnet figur over, automat tegning

Ingen selvcensur!

 

Rød så grønt

Sort kontur

Krystal og amorf

Rød, så grøn følger krystal

Nye “grønne” i krystalfelter

Pletter på plads

Sælg!

 

Grundes i farver

Evt med krystaller fra starten

Fyldt med toner af samme farve.

Som grund for vejabstraktioner

Hvidt felt i bunden på de små.

2 felter på de mellem, 3 på store

 

Subtitler? efter Sol Lewitts opremsninger i “just do!”

 

Husk fladhed

scene med sætstykker

flader med overlap

Træer og krystaller foran og bagved på skift

 

Lyskæder til vejfest

 

Lastbilbillede

 

Ukurante farvefelter / klatrevæg

 

Den røde / enterprise / skulptur der går rundt om månerne!!

 

Den blå carport, mørke trækroner

 

Den gule mere gul, sennep?

Måske hårdt snit i toppen

 

Den spraglede

De blå Molotovstreger skal males

Måske pletter så den bliver let svævende

 

Lav flere af de samme krystaller

 

It was a fine idea at the time

now its a brilliant mistake

 

Han havde en studs alvor

som nogen misforstod som humor

 

Raadal stang i det lille hvide hus?

Jeg har aldrig selv været i Gjern

​

Det poetiske er

at når man rejser i tiden

kan man ikke genbesøge det samme tidspunkt

Det vil sige

når man har gjort det en gang

derfra vil der altid være et par sekunders forskydning

Man kan godt rejse længere tilbage og så passere tidspunktet 

Men man kan ikke ramme det eksakt igen

Det er som med kortspil

Du har en trumf på hånden indtil den er spillet

Du kan godt trække en ny trumf fra bunken

Men spillet er ikke det samme

 

Det faktum at jeg ved (mener at vide) at tidsrejser ikke er mulige

gør det ikke mindre poetisk

 

det er det tætteste jeg er kommet på en malerisk poetik

indtil nu