Dette er skrevet med 39,9 i feber, eller udtænkt, noteret og sikkert redigeret senere.

 

Når man har ligget med næsten 40 i feber i fem dage og nattesøvnen er en by i Rusland, får man tænkt mange tanker. Jeg nåede at gennemgå en hel del. Det er klart at febertilstanden måske ikke ligefrem har stillet de mest positive tanker i kø, men jeg trængte nok også til en rusketur. Det var i hvert fald konklusionen da jeg sad og ventede på at det blev min tur på 1813.

 

Jeg har tænkt mange tanker om mit arbejdsliv, et hav af løse ansættelser, undervisning og en kunstnerisk karriere der aldrig helt har løftet læsset. Og det der kunst som jeg nu har produceret, hvad er det?

 

Jeg føler aldrig jeg har kunne gå ud og sælge mit kunstneriske projekt, for projektet har sejlet rundt i manegen, og lige præcis der har det dog en fin korrespondance med resten af mit liv. Næsten hver gang jeg har startet et nyt udstillingsprojekt op, har jeg startet forfra. Sprunget mellem teknikker, emner, metoder. Selv de så vigtige historier man selv spinder sit værk ind i, har flakket hid og did. Det er ok, så længe man går på akademiet, men nu er jeg femogfyrre, come on!

 

Mit bagkatalog er blevet en klods om benet, det er forvirrende og stritter i alle retninger. Nye billeder bliver ikke omfavnet af de gamle billeders historie, de bliver bare endnu en klods på et stadig mere vaklende tårn. Så jeg tænkte hvorfor sparker jeg ikke bare tårnet omkuld og starter forfra tager mig selv og mit nye værk alvorligt, bliver ved metoden og lader være med at gemme mig bag, mit: jeg er så nysgerrig, at jeg må undersøge alting.

 

Så det har jeg tænkt mig at gøre, holde mig stramt til metoden, glemme de gamle ting og starte forfra. Jeg er stadig for meget et blævrehoved, til at tage konsekvensen helt der ud som John Baldessari, der brændte alle sine værker og udstillede asken i en æske, så han kunne starte helt forfra og genrejse sig som konceptkunstner. Det er heller ikke fordi jeg har fået en ny ide, der fejer alt andet af banen. Det er faktisk en gammel ide, som jeg bare aldrig har fået udført endnu. Dem er der nu så mange af. Nu bliver det denne her.

 

En ting er sikkert, det skal handle om mig. Det har det nu altid gjort. Ikke altid med vilje, men det har det.

 

Det er selvfølgelig altid nemt at sige, "her er formen, herfra gør jeg sådan". Det er jo første gang. Anden gang er genbrug og først tredje gang er det en tradition.

 

NU STARTER JEG.

 

I år vil jeg gerne være en anden.

 

I næste måned er jeg en anden