For Claus Handgaard er kunst – på linje med andre visuelle udtryk – først og fremmest et spørgsmål om kommunikation, og dette forhold er et gennemgående undersøgelsesfelt i hans arbejde. I sine primært grafiske og ofte computerbaserede værker søger han derfor ikke at formidle store sandheder om dette og hint, men sætter snarere fokus på, hvordan og hvorfra vi kommunikerer.

 

Med en form for postmoderne hverdagsrealisme skildrer Claus Handgaard samtidens brogede billedkultur, og som en spejling af denne optræder referencer til bl.a. tegneserier, kunsthistorie, reklameæstetik på lige fod i hans værker. Motivisk tager han gerne afsæt i fiktive såvel som faktiske byrum, hvor ord og sætninger inkorporeres i form af neonskilte med budskaber, der på humoristisk vis rummer overvejelser om det at skabe eller aflæse et billede som fx Big Expectations – This Picture Has No Hidden Meaning. I andre antager klichéfyldte statements som We All Lie og Ulykkelig og forelsket tragikomiske dimensioner, som de blinker mellem at fyldes og tømmes for betydning. På en gang henvendt til alle og ingen.

 

Gennem repetition af disse og andre punkterede almindeligheder gør Handgaard opmærksom på, hvordan livet består af trivialiteter, der er så åbenlyse, at vi ikke skænker dem en tanke, men blot gentager dem. Et vilkår, han selv er underlagt, som det antydes i værkernes til tider selvbiografiske fortællespor, der samtidig peger på, at både afsender og modtager af et budskab altid selv er forankret i et subjektivt perspektiv på verden – og at det er her nuancerne vokser frem.